Foredrag
Pia Callesen er en dygtig formidler, der med afsæt i egen forskning og viden om de nyeste evidensbaserede tilgange inden for metakognitiv terapi og psykiske lidelser, forklarer effekten af den metakognitive terapiform og giver gode råd til alment interesserede såvel som fagprofessionelle.
Foredrag
19. august 2024 | Odense | GASA | Få billetter tilbage! | Kl. 19:00 - 21:00 | http://www.tikko.dk/event/lev-mere-taenk-mindre-pia-callesen-foredrag-odense-7706 |
Kurser
26. august 2024 | København K | Cektos | Få billetter tilbage! | Kl. 9:00 - 15:30 | http://www.tikko.dk/event/4-aarig-psykoterapeutuddannelse-med-mulighed-for-mct-i-certificering-til-metakognitiv-terapeut-7347 |
Lev mere Tænk mindre
Til personer der selv har stress, angst, depression inde på livet og deres pårørende
Få i dette aktuelle og tankevækkende foredrag en ny forståelse for, hvordan du undgår stress, nedtrykthed, bekymringer og nervøsitet. Du vil blive introduceret til et helt nyt paradigme inden for psykologien, nemlig Metakognitiv terapi. Det er en ny og revolutionerende terapiform som vinder frem på verdensplan med fantastiske resultater mod psykisk mistrivsel.
Ca. 70-80% af dem, der gennemgår behandlingen, opnår mere ro, overskud og selvværd med metoden på rekordtid, og undersøgelser viser, at vi selv i høj grad har mulighed for at påvirke vores tanker, når vi har kontrollen over dem.
Foredraget tager afsæt i nogle af Pia Callesens personlige erfaringer samt publikums fortællinger. Tilhørerne vil få en stor aha-oplevelse, når de får en indføring i, hvordan sindet egentlig virker, når man anskuer det ud fra metakognitiv teori. Derudover får du helt konkret viden og redskaber til, hvordan du selv kan styre dine bekymringer og tankespind – og herigennem få mere overskud, glæde og livskvalitet i hverdagen. Du bliver præsenteret for case-personer, som selv har fået metakognitiv behandling hos Pia Callesen og oplevet stor effekt.
Målgruppen for foredraget er alment interesserede, foreninger og virksomheder, men tilbydes også i en version til fagprofessionelle psykologer, psykiatere, forskere og andre faggrupper.
Grib livet – Slip bekymringerne
Med afsæt i sin bog “Grib livet – Slip angsten” (2019), sætter Pia Callesen i dette foredrag fokus på, hvordan metakognitiv behandling kan helbrede angstlidelser, OCD og PTSD, men også generelt anden psykisk mistrivsel. Metoden er derfor særlig egnet til forebyggelse og/eller håndtering af stress og arbejdspres.
Op mod 400.000 danskere kæmper dagligt med angstsymptomer som tankemylder, uro, søvnproblemer og galoperende hjertebanken. Det høje tal har fået psykologen Pia Callesen til at forske i metakognitiv behandling. Hun har også anvendt metoden i sin egen klinik, hvor op til 90 procent af hendes patienter via metoden har overvundet deres angst og andre psykiske belastninger.
Hidtidige normer for behandling af angst har opfordret patienterne til at se indad og analysere og omstrukturere tankerne. Ifølge Pia har denne metode en negativ effekt på patienterne, og det skal derfor være slut med at selvanalysere i overdreven grad.
Hør i dette foredrag Pias bud på, hvordan angst kan helbredes med metakognitiv behandling. Teorien bygger på, at selv de stærkeste følelser som panik og angst er forbigående, og at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis blot det gives tid og ro til det.
Foredraget er både til dig, der generes af angstlidelser, til pårørende eller til fagfolk, der er i kontakt med angst-, OCD- eller PTSD-ramte i deres job, og indholdet kan vinkles efter den pågældende målgruppe.
Effekten af metakognitiv terapi
Til fagfolk såsom psykologer, psykiatere, læger, HR-medarbejdere, socialarbejdere og lign.
I dette foredrag vil I få teoretisk og praktisk viden om et helt nyt paradigme indenfor psykologien, nemlig den metakognitive terapi. Foredraget er baseret på dybdegående forskning inden for den metakognitive psykologi, hvor Dr. Pia Callesen undervejs gennemgår den videnskabelige evidens de for de metakognitive resultater. Dr. Pia Callesen har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om den metakognitive psykologi og har færdiggjort sin PhD i effekten af metakognitiv terapi fra Manchester Universitet i 2016, hvor hun bla. testede metakognitiv terapi mod depression og i blandede diagnostiske grupper.
Foruden en introduktion til metoden vil I blive præsenteret for konkrete forskningsresultater, hvor 70-80% helbredes på mellem 8-10 sessioner med denne nye metode.
BEMÆRK: Foredraget kan være fagligt provokerende og vil udfordre din forståelse af, hvordan sindet fungerer.